Hildegard af Bingen – en stemme fra fortiden, der kalder på fremtiden
Om livskraft, skaberværk, menneskelig visdom og det levende lys.
Hvad kan en kvinde fra middelalderen fortælle os om at være menneske i det 21. århundrede?
Mere, end vi måske forestiller os.
For næsten 900 år siden levede en kvinde ved Rhinen, som så verden på en måde, der i dag virker overraskende aktuel. Hun oplevede naturen som gennemstrømmet af guddommelig livskraft, mennesket som uløseligt forbundet med skaberværket og det åndelige liv som en stadig bevægelse mod større helhed, sandhed og kærlighed.
Hun hed Hildegard af Bingen.
Hun var benediktinernonne, abbedisse, mystiker, teolog, komponist, digter, naturiagttager og en usædvanlig selvstændig kvinde i en mandsdomineret verden.
Men måske er det mest interessante ved Hildegard ikke alt det, hun kunne. Det er hendes måde at se livet på.
Alt levende hænger sammen
I en tid, hvor vi ofte opdeler tilværelsen i adskilte områder – krop og sjæl, natur og kultur, tro og videnskab, individ og fællesskab – møder vi hos Hildegard en anderledes helhedsforståelse.
For hende var skaberværket ikke blot en samling ting, som mennesket kunne udnytte. Det var en levende sammenhæng, båret og gennemtrængt af Guds skabende nærvær.
Hun brugte begrebet viriditas, der kan oversættes med grønhed, frodighed eller livskraft.
Viriditas er den kraft, der får frøet til at spire, træet til at vokse og mennesket til at blomstre. Men det er også et åndeligt billede på det, der sker, når livet får plads i os.
Når vi mister forbindelsen til det levende, tørrer noget ind. Når vi genfinder vores forbundethed med Gud, med os selv, med hinanden og med jorden, kan noget igen begynde at gro.
I dag, hvor klimakrise, ensomhed og oplevelsen af meningsløshed præger mange menneskers liv, får hendes tanker en særlig aktualitet.
Vi er ikke adskilt fra naturen. Vi er natur – og vi er deltagere i en større levende sammenhæng.
Mennesket er mere end sine præstationer
Hildegard så mennesket som et mikrokosmos – en lille verden, der afspejler den store.
Vi bærer noget af hele skaberværket i os. Kroppen, følelserne, tankerne, længslen og det åndelige liv hører sammen.
Mennesket er derfor ikke blot et individ, der skal optimere sig selv eller finde sin egen lykke. Vi er skabt til relation, ansvar og deltagelse.
Det giver en interessant modvægt til vores tids stærke fokus på selvudvikling og personlig succes.
Hos Hildegard handler menneskelig vækst ikke først og fremmest om at blive mere effektiv eller vellykket. Det handler om at blive mere hel – mere sand, mere kærlig og mere levende.
Det er en bevægelse fra selvoptagethed mod forbundethed.
De indre stemmer – dyder og laster
Hildegard havde også et forbløffende nuanceret blik for menneskets indre landskab.
I værket Liber vitae meritorum – Bogen om livets fortjenester – beskriver hun 35 par af dyder og laster, som træder frem og taler med hver deres stemme.
Her møder vi eksempelvis hovmod og ydmyghed, vrede og tålmodighed, fortvivlelse og håb.
Lasterne er ikke blot moralske fejltrin. De fremstilles som kræfter og holdninger, der frister mennesket til at miste sin orientering mod livet. Dyderne giver stemme til en anden mulighed.
Vi kan i dag læse disse samtaler som en invitation til at lære vores egne indre stemmer bedre at kende.
Hvad er det i mig, der søger kontrol? Hvad er det, der bliver bange? Hvad får mig til at trække mig tilbage, angribe eller lukke af? Og hvilke dybere kræfter kan hjælpe mig til at handle med større frihed, mod og kærlighed?
Her kan Hildegards middelalderlige billedsprog komme i frugtbar samtale med moderne psykologi og vores arbejde med bevidsthed, relationer og personlig modning.
Hun minder os om, at åndelig vækst også handler om at møde os selv med sandhed og blive ansvarlige for de kræfter, vi giver plads i vores liv.
Det levende lys
Hildegard beskrev sine visioner som erfaringer af et levende lys.
Dette lys var ikke blot en ydre åbenbaring, men forbundet med hendes dybe erfaring af Guds nærvær og skaberværkets mening.
Hendes kristne tro var tydeligt forankret i Bibelen, kirkens liturgi og forestillingen om Kristus som centrum for skaberværkets frelse og fornyelse.
Samtidig er der noget ved hendes billedverden, som kan tale på tværs af århundreder og kirkelige traditioner.
Lyset bliver et billede på den indsigt, der ikke blot giver os mere viden, men forandrer vores måde at se på.
At se verden i lyset af kærligheden er også at opdage dens sårbarhed, skønhed og værdighed.
Når sjælen synger
For Hildegard var musik langt mere end udsmykning af gudstjenesten.
Hun komponerede en række bemærkelsesværdige liturgiske sange og det musikdramatiske værk Ordo Virtutum, hvor dyderne får stemme i kampen om menneskets sjæl.
Musikken kunne give udtryk for noget, som det talte ord ikke kunne rumme.
Her møder vi endnu et perspektiv med betydning for vores egen tid: Menneskelig og åndelig dannelse sker ikke alene gennem tanker og forklaringer.
Vi formes også gennem sang, stilhed, billeder, kropslig erfaring, fællesskab og skønhed.
Hildegard inviterer os til at genopdage det sanselige og skabende som en del af vores åndelige liv.
En kvinde, der turde bruge sin stemme
Hildegard levede fra 1098 til 1179. Hun grundlagde klosterfællesskaber, skrev omfattende værker og korresponderede med både kejsere, paver, gejstlige og almindelige mennesker.
Hun var ikke en moderne frigørelsestænker. Hun var dybt forankret i sin tids kristne verdensbillede og klostertradition.
Alligevel er hendes liv et stærkt vidnesbyrd om et menneske, der turde tage sin erfaring, sin indsigt og sit kald alvorligt.
Hun vovede at tale med autoritet, også når det bragte hende i konflikt med tidens magthavere.
Det gør hende til en inspirerende skikkelse for alle, der søger modet til at stå ved deres egen stemme og lade deres liv tjene noget større end dem selv.
Hvad kalder Hildegard os til i dag?
Hildegard giver os ikke færdige løsninger på vores tids udfordringer. Hendes naturforståelse er ikke moderne økologi, og hendes tanker om menneskets indre liv er ikke moderne psykologi.
Men hun åbner et perspektiv, som vi har brug for at genbesøge.
Hun udfordrer forestillingen om, at verden blot er en ressource, mennesket blot en producent, og spiritualitet blot et privat anliggende.
Hun minder os om, at livet er en gave og en opgave.
At vi er forbundet med hinanden og med den jord, vi lever af.
At vores indre liv har betydning for den måde, vi møder verden på.
Og at sand menneskelig vækst ikke blot handler om at udvikle os selv, men om at lade livet blomstre omkring os.
Måske er det netop Hildegards invitation til os:
At lytte dybere. At se klarere. At leve mere helt.
At give plads til den livskraft, der allerede arbejder i os og i skaberværket.
Og at lade det levende lys blive til kærlighed i handling.
Læs gerne mere her fra Cambridge University Press og Store Nordiske Leksikon:
https://snl.no/Hildegard_fra_Bingen
