Dialog og forbundethed
Det er en illusion at tro, at vores liv ikke har indflydelse på omverdenen.
Atomfysikeren Albert Einstein taler om en radius for medfølelse for andre.
Sociologen Hartmut Rosa beskriver resonansakserne — menneskets akse, den guddommelige akse og naturens akse — og hvordan alle kommer i svingning, når blot én begynder at svinge.
Mystikeren og filosofen Martin Buber vier hele sit liv til at skrive om, hvordan relation er menneskets bestemmelse og at vi dør, når ikke vi siger Du.
Mystikeren og teologen Ignatius af Loyola udvikler den personliggjorte tilgang til de bibelske fortællinger, for at komme på sporet af de underliggende komplekse sammenhænge.
Psykoanalytikeren Bert Hellinger opdager den følelsesmæssige arv hen over fire generationer i en familie.
Alle taler de ud fra en viden om forbundethed og sammenhænge — og samtidig en bevidsthed om, at vi kun berører en ganske forsvindende lille flig af, hvad det vil sige at være forbundne.
Det er nogle af vores inspirationskilder til den dialogform, vi holder af.